North by Heart – en vision med vokseværk!
North by Heart er det nyeste skud på stammen for Silje Brenna, kvinden bag Præstøs kulinariske flagskib, Frederiksminde og Rønnede Kro.
Ligesom Siljes andre virksomheder er North by Heart bygget på tanker om
bæredygtighed, lokale samarbejder og kvalitet. På kort tid har brandets plejeprodukter vundet masser af hjerter – og for nylig kom der en mail fra Danish Beauty Awards.
Der var en gang en verden, og den var lukket og slukket på grund af corona… Det lyder ikke umiddelbart begyndelsen på et smukt eventyr,
men baggrunden for Siljes nye, spændende projekt skal faktisk findes i corona-tiden.
Restaurationsbranchen blev ramt hårdt af nedlukninger og usikkerhed, og når man driver både hotel, Michelin-restaurant og kro, kunne man i dén grad mærke vægten
af den globale krise. Det er således med nostalgi, Silje ser tilbage på
mundbindsepoken, men hvor uvelkomne de end er, kan kriser også være startskud
til nye ting:
”Midt i alt rodet var der også perioder med tid til eftertanke. Alt kom ned i et andet gear, og selvom vi hellere ville have haft folk på værelserne og gæster ved bordene, så fik man noget tid til rådighed, som
ikke var der før,” fortæller Silje og fortsætter: ”jeg tænkte over de ting, vi har villet med Frederiksminde og med Rønnede Kro. Ønsket om at være til glæde for andre, give folk det bedste, vi formår samt arbejde på en måde, der gavner, trækker i en god retning med øje for bæredygtighed og nærhed.”
En væsentlig del af den gode hoteloplevelse er oplevelsen af
kvalitet på badeværelserne, lige fra de bløde håndklæder og den smagfulde belysning til sæber og shampoo. På Frederiksminde er man altid på udkig efter muligheder for at gøre det endnu bedre, og Silje havde savnet nogle gode, økologiske plejeprodukter, helst produceret lokalt, som kunne give både børn og
voksne et skud sundhed og velvære. En kombination af mere tid og nogle møder med spændende folk åbnede nu op for, at hun begyndte at udvikle disse produkter selv, og med sæber, lotions og håndsprit blev North by Heart sat i verden.
”Det var fantastisk at forbinde prikkerne og se det ske. Fra
en halvt formuleret tanke, der har ligget i baghovedet til at mærke duften fra de æteriske olier i næsen da vi åbnede pakken med de første sæber – helt fortryllende,” siger Silje om projektets udvikling. Men det var blot begyndelsen: ”Da vi først var i gang, fik jeg lyst til, virkelig at lade
fantasien få frit løb. Jeg ville fortsætte i de retninger, der føltes rigtige: Måder at arbejde på, folk at samarbejde med, veje at gå. Ligesom i de andre aktiviteter, har det været vigtigt for mig, at sætte det rigtige hold af gode folk. På Frederiksminde og Rønnede Kro er personalet helt centrale for aktiviteterne og atmosfære, og der er vi også godt på vej til at være med North by Heart. ”
Visionerne blev sluppet løs, kontoret i hjertet af Præstø har summet af aktivitet, og det har udmøntet sig i Little Acorn-universet, som
ikke bare plejeprodukter til de yngste, men også en sjov og medrivende billedbog, skrevet af 0. klasselærer Carina og illustreret af Liv og en agern-bamse, ligesom der er mange flere ideer på tegnebrættet. Ud over at være et
nuttet logo, er der også masser af betydning gemt i Little Acorn-agernet:
”Det er jo et frø, der kan spire og vokse. Med sit indhold af næring, der bare venter på at komme i gang med at gro, er det et stærkt livssymbol, fyldt med sundhed og muligheder. Kongeegen i Jægerspris som er ca.
2000 år gammel, var en gang et agern som kunne ligge i et barns hånd. Det synes jeg, er meget livsbekræftende at tænke på,” runder Silje af.
Der er heller ingen tvivl om North by Hearts vækstpotentiale, for ud over en støt voksende skare af tilfredse kunder har også Danish Beauty
Awards fået øje på Præstø-virksomheden, som er blevet nomineret i kategorien
Årets nye danske brand.